Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til minibørnehaven

Med denne velkomstfolder vil vi forsøge at give en beskrivelse af Æblehavens minibørnehavegrupper og hvorfor vi har valgt at have en børnegruppestruktur med vuggestue, minibørnehave og børnehave. Desuden indeholder folderen nogle praktiske oplysninger rettet mod forældre i minibørnehaven. 

I vores pædagogiske arbejdsgrundlag og velkomstfolderen fra vuggestuen beskrives Æblehavens pædagogik og praktiske forhold. Disse er stadig gældende ift. minibørnehaven, så i denne folder beskrives yderligere forhold som er specifikke for minibørnehavegrupperne.

For at børnene følger deres venner vil børn fra Springbillerne altid komme i børnehaveteamet; Svalerne og Musvitterne.

Ligeledes gælder det, at Regnbuens børn vil komme i børnehaveteamet; Græshopperne og Tusindbenene.

Vi ser minibørnehavegrupperne som en blid overgang mellem vuggestue og børnehave, hvor børnene i deres eget tempo kan udvikle de færdigheder de har brug for i en børnehavehverdag, hvor man befinder sig halvdelen af tiden i skovbørnehaven. Det er et tilbud hvor vi har fokus på børn mellem 2½-3½ år, børnehaveparathed og på de udviklingsområder hos børnene som er særlig betydningsfulde på dette aldersniveau. Hverdagen er tilrettelagt så børnene får mulighed for at blive selvhjulpne, får succesoplevelser, og oplever glæden ved at kunne selv.

Dokumenter