Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Små læringsgrupper og dialogisk læsning

En af Æblehavens faste aktiviteter er små læringsgrupper og dialogisk læsning.

I dialogisk læsning har vi fokus på det enkeltes barns sprogudvikling og sociale kompetencer. Det handler om at have dialog med de børn, vi læser højt for i mindre grupper. Der bruges ofte (især i vuggestue/ minibørnehave) konkreter/rekvisitter, der understøtter bogens handling. Det er en blanding af leg og læring når vi læser. Gennem dialogisk læsning får børnene kendskab til nye ord, ny viden, ny inspiration til deres lege, relationer osv. Børnene lærer at lytte til hinanden og vente på, at det bliver deres tur. Dialogisk læsning i de små læringsgrupper understøtter fælleskabet og børnenes sociale relationer.

Alle Æblehavens børn kommer i en lille læringsgruppe. Det er altid den samme pædagog og de samme børn i et forløb/en periode. Det giver et trygt og nærværende læringsmiljø med gode rammer for koncentration og fordybelse.

Når vi har dialogisk læsning, læser vi den samme bog flere gange. Vi kigger på forsiden og bagsiden, vi snakker om hvad den hedder, hvem der har skrevet den og illustreret billederne i bogen, og pædagogen stiller spørgsmål til bogen eller om emnet og børnene ”læser” bogen for hinanden og pædagogen. Ofte sluttes af med at vi kobler fx en leg, aktivitet eller sang på, som passer til bogen/emnet. Det kan fx være at børnene skal bygge noget sammen, tegne, male, spille spil osv.

Læs mere om dialogisk læsning på fx https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/dialogisk-laesning